top of page
Søg

Derfor er en blog stadig en god idé

  • janniegejl
  • 14. dec. 2022
  • 2 min læsning

Opdateret: 3. mar.

Virksomhedsbloggen har et stort potentiale – også i 2025. Du skaber en relation til dine kunder, får dit budskab ud og skaber godt indhold til Google.



En virksomhedsblog kan beskrives ganske kort som en virksomhed eller organisations online dagbog. Der lyder meget blødt, men det er det ikke.


Jeg anbefaler at bruge virksomhedsbloggen til at bringe dig selv og dine skriveglade kollegaer i spil. I kan fx:


  • Lave relevante guides på dine produkter eller services

  • Inspirere til hvordan dine kunder bruger dine produkter eller services

  • Præsentere nyheder – også de sjove/nørdede/pudsige detaljer, som ikke lige når med i pressemeddelelsen


3 gode grunde til, at DU skal have en virksomhedsblog

Du skal lave en virksomhedsblog, som passer til din virksomhed og målgruppe. Lav et indlæg i ny og næ eller lav et indlæg på daglig basis – det hele afhænger af din virksomhed og dine læsere.


Du kan med fordel bruge din virksomhedblog proaktivt ift. at:


1. Fremstå som ekspert på dit område

Du ved en masse om din virksomheds services eller produkter – hvorfor ikke dele ud af den viden?


Du tænker måske , at du ikke vil give alle dine guldkorn væk i et blogindlæg, som alle kan læse – og "låne" fra. Det er heller ikke det, jeg opfordrer dig til, men du skal ikke være bange for at dele noget af dine viden: Det får dig til at fremstå som en troværdig ekspert på lige præcis dit område.


2. Mindske antallet af kundespørgsmål – eller gøre det hurtigere at besvare dem

Du vil gerne tale med dine kunder, men nogle gange er det også rart, at kunderne selv kan finde svaret. Brug din virksomhedsblog som et supplement til den klassiske FAQ.


Du har en unik mulighed for at lave lige præcis det indhold, som du ved, dine kunder efterspørger: Uddyb de spørgsmål eller interesseområder, som du gennem din daglige kontakt med kunderne ved er relevante. Nu kan kunden selv finde svarene – og hvis de ringer eller skriver til dig, har du et godt link, som du nemt kan dele med kunden.


3. Øge trafikken på din hjemmeside

Relevant indhold trækker kunder ind på din hjemmeside. Kort og godt. Hvordan du kommer til at ligge øverst på Google er en videnskab i sig selv, men med en virksomhedsblog har du en god mulighed for at skrue på tre parametre, som vi ved, at Google godt kan lide:


  • Din side får nyt og friskt indhold ofte

  • Din side får flere ord og begreber, som den kan findes på

  • Folk bliver længere tid på din side, fordi de læser relevant indhold


... og så lige en bonus-grund

Når du poster lækre ting på dine sociale medier, har du af og til brug for en landingpage.


Brug bloggen til at lave disse landingpages i form af blogindlæg og giv kunden en følelse af at han/hun er havnet det helt rette sted. Det giver dig både tilfredse kunder, mere indhold og øget trafik til dit website.


 
 
 

Comments


bottom of page