top of page

Skriv godt til mennesker søgemaskiner, AI – og mennesker

  • janniegejl
  • 24. sep.
  • 2 min læsning
ree

Når du gerne vil findes af mennesker, som bruger søgemaskiner eller AI til at finde svar, skal du gøre dine web-tekster lettilgængelige.


Og her er svaret ikke ”bare” at få AI til at skrive dine tekster, men du kan fint bruge AI som sparringspartner.


Selvom AI kan være en god hjælper i processen, bør det altid være dine ord, der primært står i den endelige version. AI kan være en hjælp, når du har brug for en sparringspartner til at få idéer, skrive udkast, liste alternative søgeord eller formulere overskrifter. Husk altid selv at kvalitetssikre dit materiale og sikre, at det passer til din målgruppe og tone-of-voice.

Lad os se på nogle gode råd til, hvordan du sikrer indhold, som både er relevant for mennesker og maskiner!


6 gode råd til hjemmesidetekster


1.     Det vigtigste først

Både mennesker og AI kan godt lide, at få det hele serveret nemt og hurtigt. Sørg derfor for, at dine vigtigste hovedpunkter står tidligt på din side, så det er nemt at afkode. 


2.    Skriv enkelt og forståeligt

Brug korte sætninger og undgå jargon, så er du godt på vej. Har du mange tekniske begreber, er det en god idé at forklare dem.


3.    Brug naturlige søgefraser

Den gode gamle FAQ har ikke levet forgæves – sørg for at stille spørgsmål a la ”Hvordan fungerer… ”. Tænk over, hvordan du selv bruger søgefunktioner. Vi har det med at stille spørgsmål eller fx skrive ”Fordelen ved at…” og ”Tips til …” – sørg for at få disse ord integreret i din tekst, så det er nemt for systemerne at finde dem.


4.    Fakta er en styrke

Har du mulighed for at underbygge det du skriver med tal, eksempler og kilder, øger det din troværdighed, så gør det endelig.


5.    Skab en tydelig struktur

Rent teknisk vil det være godt med en god hierarkisk opbygning af H1, H2 og H3, fordi det hjælper både søgemaskiner og AI godt på vej i din tekst. Men husk, at bruge dem rigtigt og ikke bare smide alt i en H1.


6.    Opsummér og konkludér

Efter længere afsnit er det godt med en kort ”takeaway”-sektion, hvor du opsummerer dine fund.  

Hvis du skriver klart, struktureret og troværdigt, vil både søgemaskiner, AI og dine læsere forstå dig bedre – og dit indhold får større gennemslagskraft.


Hvad betyder det i praksis?

AI ændrer måden, vi søger information på, men klassisk SEO er stadig vigtig for at skabe trafik til din hjemmeside. Det ene udelukker dog ikke det andet – tværtimod supplerer de hinanden, så du med fordel kan bruge disse principper for at nå dem begge.


Tænk på, hvordan du selv agerer:


  • Hvordan læser du en landing-side?

  • Hvad skal der til for at du holder fokus?

  • Hvordan skriver du i søgemaskinerne?

  • Hvordan skriver du i AI?


Min anbefaling er, at du bruger de seks gode råd og din sunde fornuft. Og så er det jo altid en mulighed at sparre lidt med AI undervejs.

 
 

Skal vi tage en snak?

Send mig en besked her eller på jannie@svingfjer.dk, så vender jeg tilbage til dig.

Tak for din henvendelse!

bottom of page