top of page

Sådan laver du hierarkisk opbygning

  • janniegejl
  • 24. sep. 2024
  • 2 min læsning
ree

Bare rolig – det her bliver ikke sådan et total teknisk indlæg, men som helt almindelig bruger af et website med blogindlæg og landing pages, er det bare godt at have det her in mente.


Dine overskrifter hjælper både læsere og søgemaskiner med at forstå indholdets struktur og emner. Mens læserne ser på det grafiske, læser søgemaskinerne koden bag. Det er derfor vigtigt, at de to elementer hænger tæt sammen, for at det bliver intuitivt for dig at arbejde med siden.


Er dit system alligevel sat op, så du faktisk bedre kan lide grafikken i en Overskrift 4/H4 end en Overskrift 2/H2, er mit helt klare råd: Gå til din hjemmeside-udbyder og få dem til at ændre grafikken, så hierarkiet passer til det grafiske look, du ønsker.


Lad os se nærmere på de forkellige overskrifter/H-tags.


Hvad betyder H-tags?

Når vi taler om en hierarkisk opbygning på hjemmesiden, taler vi om H-tags – det er et HTML-element, som indikerer, at teksten er en overskrift. Typisk hænger tagget sammen med en ændring i formateringen, så det virker som en logisk opbygning ligesom når du fx læser i en bog, et blad eller en avis. Tænk på det som når du laver formateringer i Word – det er lidt samme princip.


Brug H1 én gang

H1 er din primære overskrift på siden og bør kun benyttes én gang pr. side. Brug derfor dine primære søgeord, så alle ved, hvad det drejer sig om


Brug H2 flere gange

H2 er underoverskrifter – ligesom i en avis eller bog. Tænk på dem som en god måde at skimme din side på.


Brug H3, H4, H5 og H6, hvis det er relevant

Ja, der findes faktisk seks forskellige overskrifter, og det er slet ikke sikkert, du kommer til at bruge dem alle sammen. H3 er muligvis anvendelige til under-under-overskrifter, mens de tre andre sjældent bliver brugt.


Husk altid hierarkiet. Du går aldrig direkte fra en H1 til en H3 uden af have en H2 imellem.


Et lille tip til hierarkisk opbygning

Når du gennemgår din side, tjek om hierarkiet af H-tags afspejler indholdets struktur. Juster overskrifterne, så både læsere og søgemaskiner let kan navigere på din side.




 
 

Skal vi tage en snak?

Send mig en besked her eller på jannie@svingfjer.dk, så vender jeg tilbage til dig.

Tak for din henvendelse!

bottom of page